Din hund dit spejl

DIN HUND DIT SPEJL

Et anderledes foredrag!

Til dette foredrag, deler jeg hvordan min træning, mine resultater og mit liv har ændret sig, efter jeg forstod, hvordan hundene spejlede mig. Nogle gange gemte guldet sig i en hundelort, og det var ikke altid lige nemt at se formålet med "alt det svære", men efter noget tid hvor jeg kiggede indad, arbejdede med mig selv, så forstod jeg gaven. Jeg opdagede guldet, og det var der, jeg for alvor rykkede i træningen, personligt og professionelt.

Jeg er professionel hundeinstruktør, mental coach, foredragsholder og forfatter, og min niche er at dykke ned i den kompleksitet, der ligger i at være en ekvipage. Det at være to individer, som skal samarbejde på sekundet i et træningsprogram og få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er vigtigt at forstå hunden, og kigge på handlerens ansvar for at teamet kan få succes.

Hvis du havde mine hunde, ville de være anderledes. Hvis jeg havde din hund, ville den være anderledes. I foredraget kigger vi på, hvordan hunden spejler os.  Vi dykker ned i hvilken personlighedstype din hund er, og hvilken relation I har sammen.

Tilgangen til dette foredrag er mentaltræningspiritualiteten samt den psykologiske forståelse af, hvad der sker mellem hund og ejer.

Vi gennemgår de forskellige hunde-personlighedsprofiler, og hvilke ting du skal være opmærksomme på for at få succes i træningen. Blandt andet kigger vi nærmere på den sensitive hund, og hvordan vi kan vende svagheder til styrker

Jeg deler min egen personlige historie om, hvordan mine hunde spejler mig, og hvordan hundene konstant lærer mig noget nyt om mig selv. 

 

Det er et foredrag, der lægger op til refleksion og eftertanke. Jeg giver dig brugbare redskaber til at skabe en tættere relation og få succes i din træning! 






Sted: Brørup Hallerne, Byagervej 3, 6650 Brørup

Tidspunkt: 27. Oktober kl. 17.00-20.00

Priser 
Medlemmer af DKK GRATIS.
IKKE-Medlemmer 100,00 kr.

Tilmelding er åben.

Sidste frist 11. Oktober