Haderslev - DKK Kreds 4

Haderslev - DKK Kreds 4

Go to content

Main menu

Haderslev

Træningspladser

Trænigsplads Haderslev.

Kreds 4, Haderslev træner forskellige steder i og omkring Haderslev for at miljøtræne hundene. Alle kurser træner på forskellige dage og tidspunkter for at tilgodese alle.

Der trænes med positiv træningsmetode, som styrker kontakten, tilliden og samarbejdet mellem hund og fører. Metoden bygger på operant indlæring, hvor hunden motiveres til at ”tænke selv”.

Vores kurser er rettet mod alle racer og blandinger, med eller uden stambog.

Kurserne koster 350 kr. pr. stk. For at deltage skal man være medlem af Dansk Kennel Klub. Det koster 440 kr. for løbende 12 mdr. Medlemskab kan tegnes på www.dansk-kennel-klub.dk.

Der kræves også at hunden har en gyldig vaccinationstest og er vaccineret minimum 1. gang.

Vi tilbyder følgende kurser:

Legestue, - for dig som har en hvalp, der gerne vil socialisere hvalpen med andre hvalpe, så den vedligeholder og udvikler sit ”hundesprog”.

Hvalpemotivation, - for dig som har en hvalp mellem 3 og 6 mdr. og gerne vil lære den praktiske og anvendelige øvelser, der kan forebygge problemer i hverdagen.

Unghundetræning, - for dig der har en unghund over 6. mdr. Her arbejder vi videre med øvelser fra hvalpemotivationskurset. Der er fokus på aktiviteter, der styrker samarbejdet mellem dig og din hund. Unghundens fysiske kønsmodning kan gøre den ustabil og den kan i en periode ændre adfærd. Det arbejder vi med i både teori og praksis og lægger vægt på at konflikter undgås.

Kørekort Til Hund, - for dig der har en hund over 6 mdr. Vi arbejder med familiehunde-træning, hvor fokus er på øvelser der gør hunden omgængelig i alle hverdags-situationer. Her er der mulighed for at tage en prøve på forskellige niveauer.
Lydighedstræning, - for dig, der gerne vil til officielle lydighedsprøver.

Rallylydighed, - for dig, der gerne vil til officielle rally-lydighedsprøver.

Ringtræning, - til dig, der vil arbejde med at præsentere din hund bedst muligt på en udstilling.

Spor, næse-aktiviteter, - som er super aktivering og sjov for din hund.

Ud over det traditionelle DKK kursus-udbud, tilbyder vi løbende forskellige events for tidligere og nuværende kursister. Følg med her på siden.

En præsentation af pladsens dygtige instruktører / elever / hjælpere:


Janne Iwers

Jeg er Autoriseret Hvalpe – lydigheds og rally- lydigheds instruktør. Jeg er opvokset med hundearbejde. I mit barndoms hjem havde vi en kennel med stueopdræt af mellem Pudler. Jeg har i årenes løb dyrket lydighed, spor, udstillet og en smule agility. Jeg har 1 Irish soft coated wheaten terrier tæve på 4 år og en hvalp på 10 uger.


Suzan Schmidt

Jeg er Autoriseret Hvalpemotivations- og Grundlydigheds-instruktør samt Kørekort Til Hund instruktør. Mine forældre har haft Schæferhund, da jeg var barn. Selv har jeg nu 2 Amerikansk Staffordshire Terrier. En tæve på 4½ år og en hanhund på 5½ år. Jeg har trænet med min tæve fra hun var hvalp herunder hvalpemotivation, alm. lydighedstræning og rally lydighed, hvor jeg bestod DKK’s rally lydighedskursus 2007. Desuden har jeg udstillet begge mine hunde på DKK’s og DTK’s udstillinger.


Berit Bilde

Jeg er uddannet Kørekort Til Hund instruktør. Jeg har arbejdet med hunde i mange år. En stor del af disse år har min hovedvægt ligget på agility, som jeg stadig dyrker på højt plan. Som supplement hygger jeg mig lidt med Rally-Lydighed. Jeg har selv 5 hunde. To Border Terriere, en Dværgschnauzer, en Shetland Sheepdog og en Border Collie.

 

Helene Christensen:

Jeg er Autoriseret Hvalpemotivations- og Grundlydigheds-instruktør. Hos mine forældre er jeg vokset op med en ruhåret fox terrier. Jeg har nu selv en engelsk cocker spaniel, hanhund på 3 år.Jeg har trænet med min cocker siden den var hvalp - vi har deltaget i hvalpemotivation, kørekort til hund og rally-lydighed.

Kirsten Boldsen:

Jeg er Autoriseret Hvalpemotivations- og Grundlydigheds-instruktør.
Er vokset op med Schæferhunde-opdræt, brugshunde-træning og udstilling. Siden jeg var bette har jeg haft ansvar for min egen hund og trænet den i brugshundearbejde, - har haft 4 schæferhunde - næsten til sidste suk.
Nu har jeg en Beagle-han på 4 1/2 år, som går schweiss, LP og Kørekort Til Hund og en Gravhunde-han på 3 1/2 år som trænes i lydighed, spor og Kørekort Til Hund.


Back to content | Back to main menu