Nyheder fra kredsen
Hvad enhver hundeejer bør vide - alt om den nyeste viden om sundhed hos hunde
Overvejer du at neutralisere din hund, og giver du rutinemæssigt vaccinationer?
Eller er du blot nysgerrig på, hvad den nyeste viden siger om en lang række almindelige behandlinger hos vores firbenede venner.
Dyrlæge og forfatter Lise Bang Hansen vil i dette foredrag opdaterer os på, hvad den internationale forskning siger om, hvordan vi som hundeejere stiller os til en lang række spørgsmål om vores hundes sundhed.
Der er nemlig sket virkeligt meget de seneste ti år omkring viden og forskning internationalt i hundes sundhed. Derfor bør mange 'rutiner' ifølge Lise Bang Hansen rundt omkring i dyrlægepraksis foregå anderledes end blot for blot ganske få år siden.
Eksempelvis fraråder den internationale dyrlægeforening WASVA siden foråret 2024 rutinemæssige kastrationer, da ulemperne er større end fordelene.
Det samme gælder for vaccination af hundene, hvor mange af os hundeejere automatisk booster hundens immunsystem med rutinemæssige vaccinationer, som måske ikke er til hundens bedste.
Kom og deltag i foredraget, hvor Lise Bang Hansen gør os klogere på den nyeste viden om hundenes sundhed.
TID: mandag den 17. marts 2025 klokken 19
Sted: Brøruphallerne, Byargervej 3, 6650 Brørup
Pris: 75 kr for medlemmer og 150 kr for ikke medlemmer
Om dyrlæge og forfatter Lise Bang Hansen:
Lise Bang Hansen er uddannet dyrlæge i 1994 fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København. Herefter flyttede hun til England, hvor hun arbejdede i konventionel smådyrspraksis.
I 1999 blev hun certificeret veterinær homøopat af “International Association for Veterinary Homeopathy” fra “Homeopathic Physicians Teaching Group” i Oxford.
Efterfølgende har Lise Bang Hansen haft smådyrpraksis i både England og Danmark.
Lise Bang Hansen er desuden medforfatter på flere publicerede artikler om effekten af homøopatisk behandling af dyr.
Blandt andet i peviewed tidskrifter ”Veterinary Record” og ”Homeopathy”.
Hun har desuden skrevet bøgerne:
’100 hurtige spørgsmål og svar om din nye hvalp’
‘Giv din hund og kat et sundt liv’
‘The Complete Book of Cat and Dog Health’